Vores abstrakte maleri

I denne proces, kom værdierne til os mens vi malte det abstrakte billede. Ligesom det gjorde ved de spontant abstrakte malere. En kendt gruppe af disse er COBRA, som bestod af malere fra (COpenhagen,BRussels,Amsterdam). Det er abstrakt, da vi ikke tegnede nogle korrekturstreger. Men også fordi, at vi gik efter det direkte og autentiske. I vores maleri prøver vi at opnå en følelse, af en der næsten bliver "kvalt" af forpligtelser og normer. Hun er kommet på et "sidespor"(vejen) hvor hendes normale rammer er langt væk(husene) Hun har tingene til at ligge tungt over hovedet(bjergene). De små mennesker i højre hjørne har ild i øjnene og brænder hende op af forventninger til hende, hvilket er grunden til hendes smeltende udtryk.

Vores billede er dynamisk, da der er en masse streger i forskellige retninger. Trekanterne(bjergene), som vender på hovedet skaber og dynamik. Derimod er der også mange forskellige elementer i billedet, som skaber dynamik
Den gule farve symboliserer, at damen stadig har et håb for fremtiden. Den røde farve viser aggressionen, styrke og intensitet, og det er som jeg nævnte før, fordi hun hele tiden tænker på, hvad de syntes, og gerne vil opfylde deres forventninger.
Det grønne symboliserer den livskraft som hun har.
Det blå symboliserer kulde.
Det er disse farver, som har en betydning i billedet.

Impressionisme

Forlæg                                                                                 Impressionistisk maleri

Impressionisme er især franske malere. Stilen er skitseagtig, da man maler så hurtigt, da fx landskabet ændrer sig meget hurtigt i forhold til lys ol. Så derfor er der et stort indtryk i billederne af lys og farver.
Der er ikke nogle konturstreg, da motivets farver gerne skal falde lidt ind i hinanden.
I impressinistiske malerier bruges små penselstrøg, det har jeg også gjort til dels. Bare før at jeg dubbede farve på billedet for at lave blade.
I impressionismen maler de ofte i det fri.

Tidslinje

Fra før 1600-tallet 

Begrædelsen, Giotto, 1305

Note:

Man malede landskabet som en baggrund, hvor den ikke var vigtig, der var i stedet et andet motiv, som var vigtigere, nemlig det religiøse, da kirken var den største køber af kunst.

Barok (1600 tallet)

Udsigt over Leiden fra Nordøst, Jan van Goyen, 1650

Note:

Landskabet kunne nu fremstilles som selve motivet i et billede. Det skete, da det mere var borgerskabet, som begyndte at købe kunst, og derfor behøvede det religiøse ikke at være centralt.

Romantikken (1800-1870)

 Vandringsmanden over tågehavet, Casper David Friedich, 1818

Efterårslandskab, J. Th. Lundbye, 1846

Kunstnere fra tidsperioden:

-        Casper David Friedrich

-        J. Th. Lundbye

-        John Constable

-        J. M. W. Turner

Note:

Man forskønnede forskellige ting, blandt andet naturen og mennesket. 

Der var en splittelse mellem det guddommelige og det menneskelige. 

Idealisme: Der er noget større bag ved den jordiske virkelighed. Man gør ting til sin egen virkelighed. 

Realismen (1840-1870)

Udslidt, H.A. Brendekeldes, 1889

Note: 

Man ville nu vise den barske sandhed, efter romantikken. Det afbilleder det realistiske.

Impressionismen (1870-1890)

The Japanese Footbridge, Claude Monet, 1899

Note: 

Billederne blev malet on location for at få det lys, som var på det tidspunkt Målet var, at få et øjebliksbillede for at give et indtryk. 

Post-impressionisme (1880-1905)

Girl in front of mirror, Picasso, 1932

Note:

Der begyndte at blive nye forskellige stilarter, f.eks. kubisme lavet af Paul Cezanne. Billederne var mere ordnede og strukturerede.

Udslidt

De brækkede farver i billedet, som gør det meget øde, understreger den triste stemning, med den udslidte døde mand. Det gør, at de er meget alene, da man ikke kan se nogle andre folk i billedet, og det ligner, at damen råber efter hjælp, så det er som om, de er ladt i stikken.
Den døde mands påklædning har også nogle kolde farver, som kan symbolisere det kolde ved døden. Damen har derimod rød på, som er en varm farve, da hun er levende.

Billedanalyse

Judith hugger hovedet af Holofernes (Judith beheading Holerfernes), 1598-99, Caravaggio (Barok) 145 cm.*195 cm.

Præsentation:
Judith hugger hovedet af Holofernes (Judith beheading Holerfernes), 1598-99, Caravaggio (Barok)

Billedbeskrivelse:
Billedet forestiller Judith, som hugger hovedet af Holofernes. Yderst står en gammel dame, som holder et klæde. I baggrunden er der et stort rødt klæde. Imens Holofernes bliver dræbt ligger han i hans seng.

Komposition:

-        Billedet er dynamisk

-        Kniven og blodet fra Holofernes, samt Judith står i de gyldne snit. Dette skaber opmærksomhed på de to personer.

-        Billedet er åbent. Der kunne sagtens ske noget uden for billedet, og længere ude i baggrunden.

Rum:

-        Billedet er 3D.

-        Der skabes en forgrund med hans hoved, og hendes arme befinder sig i mellemgrunden, og det røde tæppe er i baggrunden.

-        Der bliver skabt rum af overlapning.

-        Der er mørkt i baggrunden og lyst i forgrunden. Dette skaber dybde og rum.

-        Figurerne i forgrunden er tydelige, men baggrunden virker rodet og utydelig, dette gør, at man kan se, at der er en dybde i billedet, i det de ikke ligger på niveau med hinanden.

-        Billedet virker lidt fladt, i og med der ikke er et perspektiv.

-        Hendes arme, hans hoved, hans nederste arm er diagonale.

-        Hans arme laver trekanter, hans mund er oval, det er dynamisk

Lys og skygge:

-        Der er både egenskygge og slagskygge.

o   Kvindens ansigt, hals, nakke og skuldre, samt mange steder på manden. (egenskygge)

o   Fra kvindens arm ned på hende selv (slagskygge)

-        Ekstern lyskilde

-        Clair obscure (spotlys agtig) Det er iscenesat på handlingen, det vigtige i billedet.

Farver:

-        Der er ingen rene farver, og derfor ingen kvalitative kontraster.

-        Farverne er brækket.

-        Den røde farve fletter sig sammen med det sorte, det passer godt med at det er blod, et drab osv.

-        Lys/mørk kontrast

-        Ingen komplimenttær kontrast

-        Varm (blod)/kold(kvinden) kontrast

-        Kvinden er hvid (hun var uskyldig) men så bliver hun lidt mørk (hun laver et mord)

-        Kvantitativ kontrast (meget mørk, lyst i midten)

Betydningsanalyse:

-        Billedet passer GODT sammen med titlen.

-        Holofernes var en general, der havde erobret og smadret Judiths by. Holofernes begærede Judith, og inviterede hende ind i hans telt, hvor hun drak ham fuld og huggede hovedet af ham.

Det passer godt sammen med hvad der sker, man får en bedre betydning af, hvad rummet består af. Det røde er altså teltet.

-        Temaer: Krig, mord, hævn og vrede.

Socialanalyse:

I perioden hvor billedet er malet blev der brugt meget clair obscure, som også kommer frem i billedet. Hvis man kigger på andre billeder af kunstneren, er han kendt for at bruge clair obscure på de fleste af hans billeder. Fx nedenstående billede er et eksempel på det. 

Kontraster

Dette er farvecirklen. Den er god at have, for at holde styr på, hvorfor at farver skaber harmoni i et billede, og passer godt sammen, eller hvorfor de ikke gør.

 Kvantitetskontrast

Er hvor der er tertiære farver(blandingsfarver), som udbredes på et stort arealmæssigt område. Herfra kommer ordet kvantitet, som betyder mængde. 

Lys mørk kontrast

Disse farver er modsat hinanden i farvetrekanten den øverste del er de lyse farver(gullig), og den nederste er de mørke farver(lilla) i farvetrekanten.

Kvalitetskontrast

Den røde farve er en del af de tre primære farver, som er rød, blå og gul. Udenom er der nogle tertiære farver. Den røde farve er ren, fordi den ikke er blandet med andre farver, dvs en primær farve. Den er modsætningen mellem klare og mindre brækkede farver, det er kvalitetskontrasten. 

6-klang

Disse 6 farver skaber en harmoni sammen. Der findes både toklang, treklang, fireklang og seksklang. Det som det egentlig betyder, er bare farver som passer harmonisk godt sammen, og er farver, som vi normalt kunne finde på at sætte sammen, fordi at de passer godt sammen.

Kold - varm kontrast

Det er lidt ligesom lys/mørk kontrasten. De kolde farver er placeret i venstre side af farvetrekanten, og de varme farver er placeret i højre side.

Komplementærkontraster

Rød og grøn er en komplimentærkontrast ligesom at, gul og violet og blå og orange også er komplementærkontraster. Disse er komplementærkontraster fordi de er overfor hinanden i farvetrekanten. En komplementærkontrast vil sige, at hvis de sættes mod hinanden øges deres lys- og farvekraft. Hvis man derimod blander dem, skaber man klangfulde jordfarver.

Clair obscure

I denne øvelse har vi vist kontrasten mellem lys og skygge. Man plejer at tegne skyggerne når man tegner, men i denne øvelse skulle man tegne lyset. Når man tegner på denne måde, har man en begrænset og enkelt koncentreret lyskilde.

Generelt er clair obscur, hvor man tegner kontrasten mellem lys og skygge, hvor man bruger en begrænset lyskilde til at tegne efter. Så træder de oplyste former frem, og får en stærk rummelig virkning.

Skyggetegning

På tegningen er der lagt mest fokus på slagskyggen, som ses på det mørktmarkerede område. Desuden er der også egenskygge, som ses på overfladen af papirkuglen. En stærk lyskilde rammer papirkuglen bagfra, som skaber hele skyggen.

Perspektivtegning

Når man laver en perspektivtegning, får man billedet til at se tre dimensionelt ud og mere realistisk.

Det man bruger, for at det ser tre dimensionelt ud, kaldes linearperspektiv

Man bygger hele billedet op efter horisontale og vertikale linjer. 

Man har en horisontallinje,  så er der en endevæg, som er en rektangel, og den er placeret på horisontallinjen.

Så er der orthogonaler, som er linjer, der ender i forsvindingspunktet, og som går gennem rektanglets(endevæggens) hjørner.

Centralperspektiv er når, forsvindingspunktet er i midten af billedet.

Statisk og dynamisk

Dette billede er dynamisk, da der sker rigtig meget på billedet. Der er mange diagonaler og momenter i billedet, som gør det dynamisk. Der er en mængde af mange ting, bl.a farver figurer og placeringer i billedet. Det er også med til at gøre billedet dynamisk. Der er heller ikke nogen symmetriakse i det her billede, og det gør at der er i bevægelse i billedet.  




















Dette billede er statisk. Det er det, fordi der ikke sker så meget på billedet. Det gør der ikke, fordi der ikke er så stor en mængde i billedet, dvs. få elementer. Trekanten på billedet skaber ro, det ville den ikke have gjort, hvis den stod på hovedet. Lodrette og vandrette linjer skaber også altid ro.
Placeringen af ting i billedet gør også billedet statisk, da man kan sætte en lodret streg ned i midten af billedet, og det vil skabe en symmetriakse, der ellers er usynlig i billedet, men bare er der.

Statisk billede
Dette billede er statisk (stillestående) pga. at der er lodrette og vandrette linjer. De skaber nemlig stilstand. 

Dynamisk billede
Dette billede er dynamisk.
Det er det fordi, der er mange diagonale linjer, som skaber bevægelse.
Der er ovale cirkler i billedet. Blandt andet, hver sko, og så danner alle skoene, også en form for oval cirkel selv. 

Billedeformalier

Hans Kjær (1943)
Skytshelgen for hjem og rejse
1998
92*35*13 cm
Mixed media



Billedeformalier, som ses ovenfor, er beskrivelsen af kunstner, titel, dato/årstal, størrelse og hvilke materialer, som bliver brugt til et billede.